Søhøjlandets Destilleri Aps lukker: Udfordringer i
virksomhedens struktur sætter punktum for en spændende rejse
Søhøjlandets Destilleri blev grundlagt med en vision om at
skabe kvalitetsprodukter og enestående smagsoplevelser, som gennem årene har tiltrukket
både lokale og besøgende fra hele landet til smagninger, events og køb af
produkter. Virksomheden har igennem sin levetid demonstreret sin styrke og
vundet opbakning fra både kunder, samarbejdspartnere og præmieret med internationale
priser. De forskellige typer af oplevelser som destilleriet har kunnet tilbyde,
har vist sig at være en stærk del af virksomheden. Senest har destilleriets
mobilbar vist sig som en stor succes. Der har været flere andre
oplevelsesøkonomiske koncepter og produkter på tegnebrættet.
Efter en længere periode med strukturelle udfordringer i
ejerkredsen har vi desværre ikke været i stand til at finde en løsning, der
sikrer en langsigtet drift af Søhøjlandets Destilleri. Vi har derfor besluttet
at afvikle destilleriet og vil stræbe efter at sikre en ordentlig og
respektfuld afvikling af forpligtelser i det omfang, omstændighederne tillader
det. Gennem hele processen har vi arbejdet for at sikre virksomhedens fremtid,
men de samlede udfordringer i ejerstrukturen har gjort det vanskeligt, indenfor
en fornuftig tidshorisont, at fortsætte driften.
Vi er enormt stolte af, hvad vi har opnået med Søhøjlandets
Destilleri, og vi har gennem hele processen forsøgt at finde en løsning, som
kunne understøtte virksomhedens fortsatte drift. Men ejerskabsproblematikken
har vist sig at være en så stor udfordring, at det har været nødvendigt at tage
denne tunge beslutning.
Denne situation illustrerer nogle af de vilkår og
udfordringer, som iværksætteri kan indebære, især når en idé udvikler sig til
en virksomhed. Iværksætteri kræver både hårdt arbejde og indsigt i de
ressourcer, der skal til for at opretholde og videreudvikle en forretning.
Beslutningen om afvikling er derfor taget med en forståelse af, at det under de
nuværende omstændigheder vil være udfordrende at sikre virksomhedens fremtidige
udvikling og drift.
Vi ser tilbage med stolthed og dyb taknemmelighed over for
vores loyale kunder, samarbejdspartnere og alle, der har støttet os gennem
årene. Destilleriet vil blive forsøgt afviklet med omhu og respekt, og vi vil
løbende informere om processen.
Tak for en fantastisk rejse – vi værdsætter den
opbakning, vi har modtaget gennem hele virksomhedens rejse.